Graviditeten er en tid med store forandringer både fysisk og mentalt
I Motorikland tilbyder vi et særligt gravidforløb, der kombinerer træning og fødselsforberedelse med henblik på at støtte dig gennem graviditeten, så du føler dig godt klædt på til den forestående fødsel.
Fysisk aktivitet under graviditeten har dokumenterede sundhedsmæssige fordele og kan mindske risikoen for:
- Forhøjet blodtryk
- Svangerskabsforgiftning
- Graviditetsrelateret sukkersyge
- Kompliceret fødsel
- Kejsersnit
- Overvægt - også efter fødslen
Vores gravidforløb er til dig, der ønsker at holde din krop sund og stærk gennem graviditeten og i tiden efter. Vi tager dig i hånden og guider dig gennem træningen med særligt fokus på dit trimester og eventuelle komplikationer. Vi kombinerer teori og praktiske øvelser, så du både forstår din krops forandringer og lærer at træne sikkert og målrettet.
Forløbet varer 6 uger og består af 6 undervisningsgange á 75 minutters varighed. Hver gang består af 30 minutters teori og 45 minutters målrettet træning, tilpasset den gravide krop. Træningen indeholder en kombination af styrke-, stabilitets- og konditionstræning, hvor der er særligt fokus på at styrke bækkenbunden og kernemuskulaturen, som spiller en vigtig rolle under gravidteten og fødslen.
Undervejs i forløbet kommer vi omkring følgende:
Indhold |
|
1. |
Velkomst, status og opstart
|
2. |
Forandringer i den gravide krop
|
3. |
Fysisk aktivitet under graviditeten
|
4. |
Sikker træning under graviditeten - herunder information omkring delte mavemuskler
|
5. |
Bækkenbunden under og efter en graviditet
|
6. |
Afrunding og fødselsforberedende øvelser
|
Vores mål er at forberede dig bedst muligt på både graviditet, fødsel og tiden efter fødslen, så du får den støtte, du har brug for, til at holde til aktiv og i trivsel under hele forløbet.
Pris: 6 x 75 minutter kr. 1200,- (Fortsætter-forløb pris: 6 x 45 minutter kr. 900,-)
Vi gør opmærksom på at tilmelding til holdet er bindende, og at det ikke er muligt at få refunderet eventuelle mødegange, hvor du måtte være forhindret i at deltage. Føder du undervejs i forløbet, har du mulighed for at konvertere de resterende gange til vores efterfødselstræning. Aflyses en undervisningsgang af Motorikland, erstattes denne af en ny i forlængelse af forløbet.
Spørgsmål og svar
Hvornår kan jeg starte?
Du kan påbegynde træningen på vores gravidhold så snart, du føler dig klar, og fortsætte helt frem til fødslen. Vi sørger for at tilpasse træningen uanset hvor i graviditeten du er.
Hvad sker der, hvis jeg føder undervejs i forløbet?
Føder du undervejs i forløbet, har du mulighed for at konvertere de resterende mødegange til vores efterfødselstræning.
Kan jeg fortsætte med gravidtræning, når forløbet er afsluttet?
Ja, du kan fortsætte med gravidtræningen på vores fortsætter-forløb. Her møder du blot ind kl. 17.30 og er med til de tre kvarters træning. Prisen er derfor også reduceret til kr. 900,- på fortsætter-forløbet.
Kan jeg få tilskud fra Sygeforsikring Danmark?
Du kan få tilskud til gravidtræning fra Sygeforsikring Danmark, hvis du har været til en individuel konsultation hos os inden holdstart. Det er ikke en forudsætning for at starte på holdet, at du har været til en forudgående individuel konsultation.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Find det hold i kalenderen, der passer dig, og ring på tlf. 36 41 43 19 send en mail til hej@motorikland.dk med dine oplysninger og ønske til holdstart.