Fra kryb til kravl
Efterhånden som barnet bliver stærkere og mere koordineret i sine bevægelser, begynder barnet at kunne komme op til stående på alle fire, med hænder, knæ og fødder i underlaget.
Herfra vil det ofte stå og rokke lidt frem og tilbage, indtil det finder ud af, hvordan det kan sætte skiftevis arme og ben i bevægelse – og dermed bevæge sig fremad i et kravl.
Kravlet er en vigtig motorisk milepæl, der fortæller os noget om barnets modning, men også giver barnet mulighed for at træne og opbygge tilstrækkeligt styrke og stabilitet i kroppen - herunder særligt i og omkring rygsøjlen, hoften og benene – som er afgørende for at kunne komme op i den stående (og sidenhen gående) stilling.
Når barnet tager sine første kravleskridt, vil det måske tage få skridt og derefter
fortsætte i et kryb, da dette er mindre krævende.
Det vil måske også have svært ved at holde knæene under hoften, og knæene vil i stedet glide ud til hver sin side, fordi barnet endnu ikke har opbygget den nødvendige styrke omkring hoften. I løbet af et par uger, vil barnet dog gradvis blive stærkere og forfine sine bevægelser.
Hvad betyder kravlet for barnets motoriske udvikling?
I kravlet får barnet trænet flere afgørende færdigheder, der danner fundamentet for næste skridt i den motoriske udvikling:
- Krydsmønster: Når barnet flytter en arm og det modsatte ben samtidig, styrkes forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel. Det har stor betydning for senere motoriske og kognitive færdigheder, som fx at kunne gå, løbe, læse og skrive.
- Styrke og stabilitet i hofte og ben: Vægtbæringen på knæene giver barnet mulighed for at udvikle muskulaturen omkring hofteleddet og opbygge en god muskulær balance mellem højre og venstre side, inden barnet kommer op at stå.
- Stabilitet omkring rygsøjlen: Når barnet kravler, skal det bære en stor del af sin vægt i skuldrene og samtidig holde ryggen stabil mod tyngdekraften. Det bidrager til at styrke coren og muskulaturen omkring rygsøjlen, som er nødvendig for at kunne få en god balance i den stående stilling.
Den kravlende barn træner altså både styrke, stabilitet, koordination og balance – alt sammen noget, barnet skal bruge for at kunne rejse sig op og bevæge sig videre mod de første skridt.
Aktiviteter og lege, der støtter kravlefasen
Et kravlende barn lærer mest gennem aktiv udforskning, og som forælder kan du både understøtte dit barns udvikling og motivation for bevægelse, ved at skabe et trygt og stimulerende miljø som barnet kan lege i.
Omgivelser
Ligesom det krybende barn, har det kravlende barn brug for plads til at bevæge sig frit og nu også over længere distancer. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt
at fjerne småting og lignende, så barnet kan lege frit og udforske uden
bekymringer.
Når dit barn kravler, har det ligeledes stor gavn af at opleve at kravle på varierende underlag – glat gulv, tæpper, madrasser osv. – for at give dit barn mulighed for at eksperimentere med bevægelser, muskelarbejde og gradvis flere udfordringer.
Forhindringsbane
En sjov måde både at motivere og udfordre dit kravlende barn, er ved at bygge små forhindringsbaner.
- Lav små baner af puder, tæpper, madrasser eller dit eget ben, som barnet kan kravle over eller rundt om.
- Brug fx bolde, legetøj eller dig selv som motivation i den anden ende.
- Udvid legen med tunneler, kasser eller lave trapper, når barnet bliver mere sikkert.
Legetøj som motivation
Legetøj kan gøre kravletræningen både sjov og lærerig. Gå efter variation i størrelse, vægt, farve og tekstur for at stimulere sanserne.
Legetøj der bevæger sig:
- Brug bolde, biler og legetøj med hjul, som barnet skal kravle efter.
- Træner styrke, koordination og balance – og lærer barnet årsag og virkning.
Stable- og flyttelegetøj:
- Klodser, puttekasser og legetøj i flere dele giver mange typer leg.
- Styrker finmotorik og samarbejde mellem højre og venstre side.
- Mindre genstande kan tages med i hånden under kravl – god træning for grebsstyrke og kropskontrol.
Når legetøjet kan bruges på flere forskellige måder, vil dit barn ofte bruge længere tid på at udforske, undersøge og eksperimentere med det, og dermed fastholdes barnets opmærksomhed i længere tid, samtidig med dit barn træner motoriske færdigheder og problemløsning.
Den siddende stilling
I løbet af kravlefasen begynder barnet ofte også at kunne komme op at sidde selv. Det sker typisk fra enten sideliggende eller kravlestilling gennem den såkaldte havfruestilling (hvor barnet sidder med begge ben bøjet til samme side). Den siddende stilling er kun udviklingsmæssig relevant, når barnet selv kan komme til og fra stillingen.
Når barnet selv kan sætte sig op, er det et tegn på, at barnet har udviklet tilstrækkelig styrke, kropskontrol samt balance- og faldreaktioner, der gør barnet i stand til at holde kroppen oprejst og reagere, hvis det mister balancen.
Den siddende stilling giver barnet nye muligheder – det kan have hænderne fri til leg og bruge stillingen som en overgang mellem forskellige retninger og bevægelser (fra mave til kravl, fra kravl til stående osv.). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den siddende stilling er en mere passiv stilling, der giver færre motoriske erfaringer end dem barnet får, når det ligger på maven eller kravler omkring.
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at sætte barnet op, før det selv kan og kroppen er klar til det. I spisesituationer, hvor det er vigtigt at barnet sidder oprejst, kan det dog være en god hjælp f.eks. at sætte barnet i en højstol, men lad barnet komme ned på gulvet igen, så snart måltidet er forbi.
