Børnefysioterapi

Vores specialiserede fysioterapeuter er uddannet i at hjælpe børn. Vi tager udgangspunkt i en omhyggelig undersøgelse af dit barn, og har en legende tilgang til behandling og træning.

I Motorikland vægter vi nærvær og tryghed højt. Et børnefysioterapeutisk forløb hos os vil altid tage udgangspunkt i dit barns behov og forudsætninger. Vi prioriterer at lære dit barn og dets udfordringer at kende, og har en helhedsorienteret tilgang til træning og bevægelse. Vores mål er at forbedre det enkelte barns livskvalitet og bevægelsesglæde, herunder at gøre barnet gladere, sundere og mere selvstændigt. Vores fysioterapeuter i Motorikland har erfaring med at arbejde med børn med komplekse problemstillinger og børn med mere specifikke udfordringer som fx. genoptræning efter skader eller hjælp til at komme videre med deres motoriske udvikling.

I Motorikland lægger vi vægt på at inddrage Jer som forældre, hvorfor vi gennem et behandlingsforløb vil afsætte tid til vejledning og instruktion i, hvordan I som forældre kan støtte op omkring jeres barns træning og udvikling derhjemme. 

Vi kan bl.a. hjælpe børn med følgende udfordringer:

  • Motorisk uro
  • Forsinket motorisk udvikling Sanseintegration
  • Klodsethed/motorisk usikkerhed
  • Nedsat balanceevne
  • Hypermobilitet
  • Vokseværk
  • Tågang
  • Smerter - fx. Hovedpine, nakke- eller rygsmerter
  • Særligt sensitive børn (ADHD, ADD, Autisme og lignende)
  • Forsigtige/utrygge børn
  • Børn med overvægt 
  • Genoptræning efter operation eller uheld
  • Idrætsskader
Priser
Første behandling, 1 time 650 kr. 
Efterfølgende behandlinger, 45 min 500 kr.

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, har du mulighed for at få tilskud til dine behandlinger hos os. Derudover dækker mange sundhedsforsikringer også helt eller delvist behandlingsomkostninger. 

  • Fysioterapi til børn i mistrivsel

    Har du husket at fodre din søhest i dag?

    Ovenstående spørgsmål giver måske ikke umiddelbart mening, hvis du ikke på forhånd har stiftet bekendtskab med begrebet 'Søhestemad' i relation til børns mentale sundhed - i så fald kan du med fordel læse med her.

    Børns mentale sundhed er med god grund i fokus. Flere børn er stressede, har søvnproblemer, oplever smerter uden fysiologiske forklaringer og skolevægring. Når børn ikke trives, påvirkes deres nervesystem. Som fysioterapeuter kan vi hjælpe barnet tilbage i et rolig nervesystem gennem leg, bevægelse og berøring.

    søhestemad

Det sker i Motorikland

30. januar 2025

SANSEWORKSHOP

Vidste du, at det er et samarbejde mellem vores sanser, nervebaner og hjernen, som sætter kroppen i bevægelse? Babyer er født med en nysgerrighed og naturlig trang til at udforske verden omkring dem. Gennem sanserne opbygger de en forståelse af sig selv, deres omgivelser og udvikler nye færdigheder. Kom til en sjov og lærerig Sanseworkshop med din baby fra 6-12 mdr.

Læs mere

27. januar 2025

ÅBEN LEGESAL

Kom til årets første Åben Legesal, når vi traditionen tro stiller vores bedste legesager frem og inviterer forældre og børn fra 0-2 år indenfor til leg, tummel og motorisk udfoldelse. Mød også børnefysioterapeuterne bag Motorikland, som vil være til rådighed under hele arrangementet, med mulighed for at stille spørgsmål, søge råd, vejledning eller inspiration til lege og aktiviteter.

Læs mere

15. januar 2025

BABYMASSAGE

Babymassage er en gammel praksis, der med rette stadig bruges i dag. De blide strøg, faste tryg og vuggende bevægelser har nemlig ikke kun en beroligende effekt på barnet, men også flere fysiologiske fordele og positiv indvirke på den følelsesmæssige forbindelse mellem dig og dit barn. Kom til Babymassage-workshop onsdag d. 15. januar og giv dig selv og dit barn en rolig stund fuld af nærvær.

Læs mere

Nyhedsbrev

Motorikland er meget mere end fysioterapi og holdtræning.

Vi arbejder hele tiden på at skabe oplevelser og fællesskaber med spændende foredrag og arrangementer, hvor du kan blive klogere på dit barns og din egen sundhed. Modtag vores nyhedsbrev – og få besked som den første når vi har ny, spændende viden, arrangementer og foredrag.

Website designet og udviklet af nisted-bruun.dk

Motorikland

Rødovrevej 245
2610 Rødovre

Find vej på kort

Telefon 36 41 43 19
hej@motorikland.dk